top 728x 90

Fredag, 29 marts 2013 13:41

Friske krydderurter

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Friske krydderurter er noget der kan pifte enhver ret op. Men hvis du skal ud og købe en kvist timian hver gang, du får lyst til at pifte dine frikadeller op, eller bare skal bruge lidt frisk oregano til kødsovsen, så kan det godt gå hen og blive lidt dyrt i længden. Så hvorfor ikke plante nogle selv, og nyde godt af dem hele sæsonen?

Hvornår skal krydderurterne sås?

Mange krydderurter sås ligeså snart frosten har forladt jorden, det vil sige engang i april/maj måned. Men du kan snyde lidt, og plante dem indendørs i en lille potte allerede i februar måned, for så at plante den ud i maj.

Husk når du har plantet dine krydderurter ud, at få afmærket hvor du har sat de forskellige planter. Med mindre selvfølgelig, at du er så rutineret, og kender alle dine krydderurter.

Hvordan skal krydderurter sås?

De fleste krydderurter skal ikke sås for dybt.

  • Lav en rille på ca. 1 cm i dybden, og vand den grundigt.
  • Drys frøene ud i rillen, ikke for tæt - læs på de enkelte urter hvor mange frø der skal sås pr m2.
  • Hellere så lidt for få planter, end at du skal til at tynde ud i den senere.
  • Riv en smule jord tilbage over rillen og klap jorden blødt.
  • Hvis der bliver decideret tørke, så skal der vandes.
  • Efter små 10 dage, burde du allerede kunne se de små spirer.

Krydderurter i krukker og potter.

Hvis ikke du har en have, så kan du også plante krydderurterne i en krukke eller potte. Det har den fordel, at de sagtens kan stå indendørs i vindues karmen, eller på altanen eller hvor du nu har plads. Husk dog at vand dine krukker regelmæssigt, da de fleste krydderurter ikke kan tåle at tørre ud.

Hvilke krydderurter kan plantes.

Stort set alle kan plantes.

  • Basilikum - bladene brækkes i stykker, og kan anvendes i salater, retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lammekød og kalvekød.
  • Citron basilikum - dufter og smager herligt af citron, og egner sig dermed til fiskeretter. Kan også tørres og anvendes til the.
  • Chili - det er frugterne fra chiliplanten der bruges, og de kan både bruges friske eller tørrede.
  • Dild - bladene anvendes til drys, og til fisk. Kan også bruges til kryddereddike og til sild.
  • Karse - bruges som grønt drys på fx en æggemad eller til supper.
  • Koriander - Frøene bruges i alt fra pølser, karry retter, supper og meget andet. Bladene bruges som persille i orientalske retter. Roden kan bruges som en grøntsag.
  • Kørvel - Anvendes til supper, sauce, grønne dressinger og som drøs på kolde retter.
  • Oregano - Bladene anvendes til pizza, pasta, tomat retter og sovser.
  • Persille - En god persillesovs fortjener frisk persille. Der er en verden til forskel på en persille købt i supermarkedet, og så til den du selv dyrker i haven.
  • Purløg - Stænglerne hakkes og bruges som drøs på diverse retter, fx æggekage og oste.
  • Rosmarin - Bladene kan bruges til retter med lam og gris, bagte kartofler, eller kryddersmør.
  • Timian - Bladene anvendes i supper, kødretter, og fiskeretter.

Du kan købe frø online her, og få dem sendt direkte til din dør.

Du kan finde inspiration til krukker her.

Læst 308 gange Senest ændret Fredag, 29 marts 2013 14:46
Mere i denne kategori: « Forside
Log ind for at skrive kommentarer